|
|
|
|
|
Skriv www.innomo.com/stog/download i din telefons browser
|
Formål
Denne side beskriver de alm. fejl, der måtte opstå ved installation og brug af den mobile S-togs applikation. Hvis ikke dine fejl er beskrevet her, hvis du har andre problemer, ris eller ros, så benyt formen nederst på siden og send en besked til mig.
|
Installation af applikationen
For at installere applikationen skal telefonen være sat op til wap og internet. Er den ikke det, vil den fejle enten under installationen eller under brug af applikationen (se mere om det nedenfor). Følgende procedure anbefales for at installere applikationen:
- Start den interne browser i telefonen. Skriv www.innomo.com/stog/download i adressefeltet.
- Du skulle nu få en side op, der beskriver nogle formalia. Nederst på siden er der et link, som du skal aktivere.
- Når du er blevet guidet igennem installationen, vil du altid kunne finde applikationen under spil, applikationer eller i menuen.
|
Opsætning af telefonen
Dette bør kun gøres, hvis du ikke kunne få applikationen ned på telefonen, eller hvis applikationen fejler med henvisning hertil!
Det er vigtigt, at du både henter en WAP (til at hente appliktionen) og en INTERNET/GPRS (til brug af applikationen) opsætning!
Opsætningerne henter du her:
Vær opmærksom på:
- Nogle Sony Ericsson telefoner har en speciel "Settings for Java"/"Indstillinger for Java" der skal sættes til den rette profil, typisk den der netop er hentet fra teleudbyderen.
- På en del Nokia telefoner skal man aktivere "Default config. settings"/"Aktivér standard i alle programmer" under "Configuration"/"Konfiguration"
|
Tips og tricks
- Oprettelse af links
Det er muligt at oprette links/shortcuts til applikationen, således at du kan nøjes med at klikke på en tast, hvorefter applikationen starter. Dette gøres typisk i "indstillinger".
- Send til en ven
Du kan sende applikationen via menupunktet "send til ven". Har du en nyere telefon, kan du vælge flere modtagere, knap så ny en telefon kan du søge et enkelt nummer, og på ældre kan du kun skrive nummeret ind direkte.
|
FAQ
- Jeg får at vide, at min telefon ikke understøttes, men jeg har da næsten lige købt den!
Din telefon er enten meget gammel, så det ikke er muligt at understøtte den, eller den er så ny, at den endnu ikke er tilføjet listen. Skulle det sidste være tilfældet, så ved jeg det allerede og vil opdatere listen hurtigst muligt. Gem evt. linket til downloadsiden og prøv igen om nogle uger.
Alternativt kan det være, at du ikke benytter den indbyggede browser, men en alternativ browser, som du har hentet. Sørg for at benytte den medfødte :)
- Jeg kan ikke vise downloadsiden på min telefon, hvad er årsagen?
Der kan være flere årsager til dette. Den primære årsag er nok, at din telefon ikke understøtter wap. Kontakt din teleoperatør for at få de rette opsætninger ud på din telefon (se under opsætning).
- Jeg har hentet applikationen, så jeg har adgang til Internet, men applikationen siger, der ikke er forbindelse. Det kan jo ikke være sandt?!
Teleoperatører udbyder typisk to opsætninger, en WAP GPRS og en Internet GPRS. Uden at gå i detaljer så bliver WAP GPRS oftest brugt til at browse nettet med, og i dette tilfælde downloade applikationer. En Internet GPRS er mindre restriktiv og er foretrukket til brug i java applikationer. Så applikationen kan sagtens hentes uden, at applikationen har adgang til Internettet. Se løsninger ovenfor eller kontakt teleudbyderen.
- Får jeg nu en kæmpe telefonregning?
Applikationen har indbygget en trafiktæller (via menuen), der kan vise dig hvor meget, der hentes per session. Det er specielt efter installation første gang, at der er meget trafik (for at hente kort), men ikke mere end typisk 2-300 KB svarende til mellem 0,8 - 3 kr afhængig af teleudbyder.
Efterfølgende er dataudvekslingen gennemsnitligt 0,3 øre i sekundet eller mindre, altså under prisen for en SMS i minuttet.
- Brugergrænsefladen ser underlig ud, og menuerne reagerer ikke
Der er nok sket en fejl, og du har fået en forkert version. Telefonerne på markedet er fyldt med fejl. Jeg supporterer ca. 800 telefoner, hver med deres fejl. Jeg har hverken tid eller ressourcer til at teste på hver eneste telefon, hvilket er derfor, jeg er afhængig af din hjælp! Send en besked via formularen nedenfor og fortæl hvilken telefon du har, hvad der er problemet, og hvornår du downloadede applikationen, (helt præcist så jeg kan slå det op i loggen).
- Ville det ikke være rart, hvis applikationen også kunne...
Helt enig! Send en besked via formularen nedenfor, så kigger jeg på det :))
|
Supportspørgsmål, ris/ros eller forslag:
Fornavn:
Efternavn:
Email:
Kommentar:
|
|
|
|
|


|
|
|
|
InnoMo.Com © 2007 • Njalsgade 88, 2. • DK-2300 København SV • Telefon +45 60942821 • info@innomo.com
|
|
|
|
|